
Vejle Kommunes - Velfærd
Vores samarbejdspartnere er mange fx. Demenskoordinatorerne - Forebyggende hjemmebesøg - CSV - Vejle Kommunes hjemmepleje eller andre aktører - Idræt i dagtimerne.
Velfærd i Vejle Kommune
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Demens
En demenskoordinator er en fagperson med specialuddannet viden om demens, som støtter mennesker med demens og deres pårørende. Demenskoordinatoren vejleder om sygdommen, hjælper med at finde den rette støtte og koordinerer samarbejdet mellem borgeren, familien og relevante fagpersoner.
Derudover informerer demenskoordinatoren om hjælpemidler og tilbud, der kan gøre hverdagen lettere. Målet er at skabe tryghed og sikre den bedst mulige støtte gennem hele sygdomsforløbet.
Deres kerneopgaver inkluderer:
- Sagsbehandling og koordinering: De sikrer sammenhæng i hverdagen og hjælper med at bevilge og tilpasse praktisk hjælp, aflastning og genoptræning.
- Rådgivning og støtte: De tilbyder samtaler og vejledning til både den demensramte og de pårørende, så de bedre kan tackle den nye livssituation.
- Brobygning: De hjælper med at skabe kontakt til andre relevante instanser som læger, sygehuse, aktivitetstilbud og patientforeninger.
Læs mere på Demenskoordinatorerne - Vejle Kommune
- 2.
Forebyggende hjemmebesøg
Txt om forbyggende hjemmebesøg
- 3.
CSV - Specialundervisning
CSV står for Center for Specialundervisning for Unge og Voksne. CSV ligger på tre matrikler med hovedmatrikel på Solsikkevej 6 i Vejle tæt ved både natur og byen. Der er 70 ansatte på CSV fordelt på lærere, konsulenter, pædagoger, pædagogmedhjælpere, teknisk-administrativt personale samt ansatte på særlige vilkår.
CSV har tre afdelinger: Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (stu), Kommunikation & Teknologi samt Voksenspecialundervisning (VSU). CSV lægger stor vægt på at være et rummeligt sted, hvor både elever, kursister, borgere og ansatte føler sig velkomne og trives, samtidig med at hovedformålet LÆRING er i højsædet.
Vision, ambition og fundament
Vision: CSV gør en betydningsfuld og positiv forandring for alle kursister, borgere og elever.
Ambition: Vi øger mulighed for aktiv deltagelse i eget liv, fællesskaber og samfundet med udgangspunkt i den enkeltes mål, håb og drømme.
Læs mere på www.csv.vejle.dk
- 4.
Idræt i dagtimerne
Idræt i dagtimerne er en selvejende institution med en samarbejdsaftale med Vejle Kommune. IID har eksisteret siden 1986, og har altid været et motionstilbud som henvender sig til fysisk inaktive borgere. Der lægges meget vægt på at nå ud til marginalgrupper såsom "de foreningsløse", "de skæve eksistenser" osv. Overordnet lægges der meget vægt på det sociale - samt at alle tilbuddene er på motionsplan. Der er ved alle aktiviteter en instruktør/frivillig til stede.
IFA (Idræt for alle)
Er et åbent tilbud, som henvender sig til alle, som har fri i dagtimerne (blandt andet pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, ledige og skifteholdsarbejdere - ja alle som af en eller grund har fri i dagtimerne).
Det, som mange sætter stor pris på er, at tilbuddene er frie og uforpligtende. Man behøver ikke at melde afbud. Man kan frit vandre imellem tilbuddene, og man behøver ikke at have en makker med.
Ingen aldersgruppering - unge og ældre spiller mod/med hinanden, ingen forudsætning at man tidligere har dyrket motion, det sociale vægtes højt, ingen konkurrencer eller turneringer, som man skal deltage i.Priser og meget andet kan læses mere om på Idræt for alle
- 5.
Hjemmepleje VK eller anden aktør
Senior i Vejle Kommune leverer personlig pleje og praktisk hjælp, har mange års erfaring på området og leverer alle opgaver inden for ældrepleje og rehabilitering.
Hjemmehjælp dækker primært over praktiske gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning. Hjemmepleje dækker derimod over den personlige pleje som bad, af- og påklædning, toiletbesøg samt sundhedsmæssige opgaver som medicinadministration. Hvis du skal søge om ny hjælp, skal du ringe til kommunens visitationsafdeling. Er du allerede tilknyttet, skal du ringe direkte til dit lokale område.
Der er mulighed for at vælge mellem Vejle Kommunes hjemmepleje eller de to private aktører: Sundplejen eller Luksusplejen (som bliver betalt igennem Kommunen, hvis du er visiteret dertil inden).
Læs mere på Senior - leverandør af hjemmehjælp og hjemmepleje - Vejle Kommune
- 6.
Social Rengøring - flere aktører
Rengøring med respekt for borgeren
Hos Socialrengøring.dk er vi en flok uddannede medarbejdere, der tilbyder social rengøring hos fysisk og psykisk udsatte borgere i hele landet. Vi er der, hvor der er brug for en ekstra indsats.
Hos Socialrengøring.dk tilbyder vi professionel rengøring til fysisk og psykisk sårbare borgere. Vores særligt uddannede team arbejder med omsorg og respekt for at skabe rene, ryddelige og hjemlige rammer.
Læs mere på Social Rengøring - Få hjælp til Oprydning, Affald & Rengøring